Sildefiskeri i Frederikshavn Havn
Sildefiskeri i Frederikshavn Havn er for alle. De velsmagende og altid hugvillige sild, kan hovedsageligt fanges om foråret og om efteråret. Men der er også sommersild og vintersild.
Sildene kan fanges flere steder i havnen, det er dog nemmest fra bl.a. den nye mole, helt ude fra molehovedet, hvor der fiskes fra indersiden og ud mod sejlrenden. Derudover er det også muligt at fange sild fra Oliepieren længere inde i havnen, ligeledes fra molehovedet.
Pier 2 og Pier 3 er også ganske glimrende når sildene skal fanges.
Se link: Pier 2 og 3…
Sildefiskeri i Frederikshavn Havn – vigtige redskaber og fiskegrej
Sildefiskeri er altid ensbetydende med masser af skæl. Derudover, desværre også lystfiskernes dårlige behandling af disse ellers værdsatte fisk.
Sild, ligesom alle andre fisk, skal aflives med det samme.
Medbring følgende for at gøre behandlingen nemmere for dig selv.
- En spand til sildene (Evt. snor i spanden til at hente vand fra kajen/molen.)
- En gokker/en priest til at aflive sildene hurtigt.
- En pose til sildene når man skal hjem.
- Et viskestykke eller evt. en klud til hænderne og de mange skæl.
- Hav altid sildeforfang nok + plus blink eller lodder.
Til sildefiskeri i Frederikshavn Havn, behøver man kun sildeforfang og et lod eller et blink i enden. Herefter kaster man ud og trækker mere eller mindre forsigtigt op og ned i stangen. Det bevirker at forfangets “pyntede” kroge, ligner en stime småfisk i flugt. Det er teorien bag i hvert fald. Men det fungerer…
Brug gerne lidt længere stænger. Minimum 8 fods stænger, gerne længere. Sildeforfanget er ofte langt med mange kroge, og det er meget nemmere at have med at gøre, når der bruges en længere stang.
Køb dine sildeforfang i Frederikshavn, 2-3 minutters kørsel fra havnen, hos Jagt og Fiskeri Frederikshavn. Se adressen her: Jagt og Fiskeri…
Jari P.
Se også denne video fra Frederikshavn Havn omhandlende sildefiskeri:
Læs også om makrelfiskeriet i Frederikshavn her: Makrel i Frederikshavn…