Lystfiskeri i Nordjylland – information
Lystfiskeri i Nordjylland er lig med utrolig godt åfiskeri, kystfiskeri, put and takefiskeri, havnefiskeri, strandfiskeri, fjordfiskeri, søfiskeri, og bådfiskeri. Man kan fange flere end 70 fiskearter i denne landsdel. Vestkysten og den nordlige del af østkysten skiller sig ud artsmæssigt i forhold til alle andre landsdele. Bl.a. på grund af saltindholdet i vandet.
Saltvand
Nordjylland byder på spændende lystfiskeri året rundt. Kysten fra Agger Tange, op til Grenen og derfra ned langs sydkysten til Hals er dog knap så fiskerig i vintersæsonen. Undtagelsen er ofte fladfisk fra strandene samt torsk og sej i havnene.
Limfjorden byder til gengæld på godt vinterfiskeri efter havørreder.
Om sommeren er livet langs kysten nærmest kogende. Her fiskes primært efter havørreder, hornfisk, stavsild, havbars, makrel, fjæsing, multe, torsk, sej, pighvar, sild.
Det er også muligt at fange rødtunge, slethvar, havtaske, rokke, gråhaj, småplettet rødhaj og stenbider m.fl.
Mariager Fjord er en af landets bedste fjorde til fangst af havørreder. Havørrederne kan fanges året rundt. Læs mere her: Mariager Fjord…
Havnene i Nordjylland er altid et besøg værd. Ofte er det her man fanger flest torsk, sild, fladfisk og makrel.
Ferskvand
Flere åer i Nordjylland har en stor bestand af havørreder. Bækørreder og laks kan også fanges nogle af de nordjyske åer. Også gedder, ål og aborrer kan fanges i de fleste åer og bække.
Læs om flere af åerne her på lystfiskerifrederikshavn.dk
Søerne byder på både sandartfiskeri, geddefiskeri, karpefiskeri, suderfiskeri, aborrefiskeri, fiskeri efter helt, karusse, brasen, knude og søørreder m.fl.
Er man til put and takefiskeri ligger flere af landets helt gode søer i Nordjylland. I flere af søerne udsættes regnbueørred, tigerørred, guldørred, bækørred, brødding, rødding og de såkaldte sunshine bass. (En sølvfarvet og sortstribet “aborre”)
Nogle fiskesøer/put and takesøer udsætter også karper og stør man kan fange. Hovedsageligt belugastør, hvid stør og russisk stør. Nogle er dog gået en tand videre og har udsat langt flere størarter og maller.
Læs mere om størfiskeri her: Størfiskeri…
Lystfiskeri i Nordjylland er for hele familien
Uanset hvad man vælger af muligheder for lystfiskeri i Nordjylland, er der altid muligheder at finde for hele familien. Flere steder kan man fiske fra land og oven i købet fra flere let fremkommelige fiskepladser.
Selv i fjordene er der steder hvor man kan gå i almindeligt fodtøj og fange f.eks. havørreder og hornfisk fra land. Havnene er alle nemme at komme til og fiske fra. Det samme gør sig gældende for langt de fleste put and takesøer. Alle strande m.m. ligeså.
Læs om mange flere muligheder for lystfiskeri i denne landsdel på Lystfiskeri i Danmark, Danmarks største hjemmeside om emnet, Lystfiskeri: Lystfiskeri i Danmark og i Nordjylland…
Jari – Lystfiskeri Frederikshavn.
Læs om havnene fra Ålbæk Havn til Sæby Havn her på siden under: Lystfiskeri i de lokale havne…